Allergibehandling - bliv fri for allergi uden brug af medicin.
Bliv behandler - lær det af stresskonsulent Ole Larsen tlf.58161234.

Få nyhedsbrev: KLIK HER

Allergisk reaktion kan vise sig som allergisymptomer i øjne, næse, hals, lunger, fordøjelsessystem, kredsløb og hud. En allergisk reaktion opstår, når dit immunsystem reagerer på noget, der normalt er uskadeligt. Når immunsystemet således går amok, kalder vi det en allergisk reaktion, og den kommer oftest inden for få minutter..

Histamin-dannelse er resultatet af processen bag den allergiske reaktion, og det er netop histamin, som fremkalder de ubehagelige allergisymptomer. Histamin påvirker nerver, muskelceller og blodkar så følgen bliver, at der siver væske ud af de mindste blodkar. Det giver hævelser i væv og væske løber ud af kirtler og slimhinder. 

Allergi medicin kan derfor være anti-histatmin, der desværre har ubehagelige bivirkninger som f.eks. træthed. 

I øjne og næse giver den allergiske reaktion kløe, hævelser og udflåd af tårer og snot. Øjnene løber som ved tårer og næsen løber med tyndt eller tyktflydende snot, hvilket kaldes høfeber eller allergisk snue.

I lungerne får man hoste, åndenød, ophosten af slim, samt en pibende vejtrækning som tegn på at man har astma.

I fordøjelsessystemet kan de allergiske reaktioner blive kvalme, opkastning, diarre og mavesmerter.

I huden fremkalder histaminen kløe og rødt hævet udslæt, kaldet nældefeber.

Allergisk chok kan opstå ved kraftig histamindannnelse, hvor mange organer rammes samtidig med. Allergisk eller anafylaktisk chok, som det også kaldes, kan medføre blodtryksfald, besvimelse, svær åndenød og nældefeber over hele kroppen. I værste fald kan man dø af allergisk chok, så man skal lynhurtig på sygehus, hvis et allergisk chok opstår.

 

Allergisk reaktion optræder oftest, som det man kalder en "straks allergi". På få sekunder eller minutter kan noget man indånder, spiser eller får på huden udløse allergien. Allergireaktionen på pollen, mad og dyrehår optræder oftest som straks allergi.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk